Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Finanslov sikrer bedre muligheder for kystsikring

Med aftalen om finansloven for 2021 er der afsat flere midler til kystbeskyttelse frem mod 2023. Og denne gang er det ikke blot den jyske vestkyst, der får glæde af støtten til kystbeskyttelse, men hele landet.

Foto: Colourbox

Både Dansk Infrastruktur og DI Dansk Byggeri har længe arbejdet for, at hele landet skulle kunne få støtte til kystbeskyttelse, da store samfundsværdier risikerer at gå tabt, hvis vi ikke sikrer kysterne flere steder i landet.

Det er nu lykkedes, hvilket organisationerne er meget tilfredse med, skriver DI Dansk Byggeri på deres hjemmeside.

Samtidig er der givet mulighed for flere hårde og vedvarende løsninger til kystbeskyttelse, som kan kombineres med sandfodring. Det skyldes ændringerne af Kystbeskyttelsesloven i 2018.

Du kan læse artiklen ved at klikke her.


Store udfordringer for kystsikring forude

Det er positivt, at der er kommet flere midler og muligheder for kystsikring. Men samtidig må man ikke glemme, at kysterne står overfor store udfordringer i fremtiden med voldsommere vejr og forhøjede vandstande grundet klimaforandringerne. Begge dele giver næring til flere storme, orkaner, stormfloder og mere erosion af kysterne.

Derfor håber Dansk Infrastruktur også, at dette ikke bliver den sidste håndsrækning til sikring Danmarks kyster og byer.

Det skriver Henrik Friis, chef for Dansk Infrastruktur, i et debatindlæg på Altinget.dk.

Du kan læse debatindlægget ved at klikke her