Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Når du vil arbejde i Sverige

Næsten 100 personer deltog i Dansk Byggeris og svenske Maskinentreprenörernas Øresundskonference i Malmø den 25. februar 2020. Download powerpoints og program.

Konferencens fokus var på:

  • Arbejdsmiljøregler
  • Krav til maskinførere af tunge anlægsmaskiner
  • Og til maskinerne selv.

Forskellig regulering
Selv om der er stor fokus på et godt og sikkert arbejdsmiljø i begge lande, reguleres det forskelligt i Danmark og Sverige. For eksempel kræves der ikke noget certifikat for at kunne køre en gravemaskine eller en dumper i Danmark. Men det gør det i Sverige, og kravene fastsættes ikke ved lov men af arbejdsmarkedets parter.

Grænsehindringer
- De værste grænsehindringer er dem, som virksomhederne først finder ud af, efter at de har underskrevet kontrakten, eller når de står på byggepladsen. Derfor er god information om reglerne i det andet land så afgørende, og det er derfor vi har valgt at dykke så detaljeret ned i netop dette emne, udtaler Anita Kurowska Larsen, chefkonsulent i Dansk Byggeris Internationale afdeling.

Næste step: Et sammenhængende arbejdsmarked
Men konferencen var også startskuddet til et vigtigt arbejde med at afmontere eksisterende grænsehindringer, så Øresundsregionen kan blive et mere sammenhængende arbejdsmarked. Næste step vil være, at Dansk Byggeri og Maskinentreprenörerna sammen med Nordisk Ministerråd analyserer på de regelforskelle, der udgør grænsehindringer, og ser på, hvad der kan gøres ved dem.

Oplægsholdere

  • Bertel Haarder, folketingsmedlem og formand for Nordisk Grænsehindringsråd
  • Repræsentanter fra Vejdirektoratet, Trafikverket, Arbetsmiljöverket og Arbejdstilsynet.
  • Ledere fra entreprenørvirksomhederne NCC, Barslund og Per Aarsleff, der fortalte om egne erfaringer med at arbejde over Øresund.

Læs mere
Download program fra Øresundskonferencen 25. februar 2020

Download PDF med alle præsentationer fra Øresundskonferencen 25. februar 2020

Se hvilke andre regler ud over arbejdsmiljø du også skal have styr på

 

Rasmus Raun, der er chef for godt 100 maskinførere i Barslund A/S svenske
afdeling fortæller om de store forskelle, der er imellem Sverige og Danmark.
Foto: Dansk Byggeri.