Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Dansk Infrastruktur om corona-krisen: Oplagt at udbygge infrastruktur nu

Coronakrisen har ikke bare sat en helt ny dagsorden for sundhedspolitikken, men også for økonomien, der er i frit fald. Hjælpepakker kan mildne her og nu, men den økonomiske krise er kun i sin vorden. Vi er snart i økonomisk recession og vil blive hårdt ramt både af global afmatning og faldende indenlandsk forbrug.

Indlæg i Bygge- og Anlægsavisen den 12. maj 2020 af branchedirektør i Dansk Infrastruktur i Dansk Byggeri Henrik Friis. 

I denne situation er det oplagt at udbygge og højne vores infrastruktur. Ikke kun for beskæftigelseseffekterne på kort sigt, men i høj grad fordi en effektiv og udbygget infrastruktur skaber grundlag for øget vækst og flere arbejdspladser. Det viser den seneste produktivitetsrapport fra Det Økonomiske Råd fra marts måned, som i et kapitel på over 80 sider analyserer afkast og produktivitet fra investeringer i infrastrukturen.

En solid bund under væksten i mange år
I analysen gennemgår de økonomiske vismænd en omfattende mængde udenlandske forskningsstudier, der viser, at etablering og udbygning af infrastrukturen har positive effekter på økonomisk aktivitet og på produktiviteten (der hvor det undersøges).

Rigtig interessant er det, at Det Økonomiske Råd undersøger udbygningen af motorvejen E45 i Østjylland i starten af 90’erne (Vejle-Horsens og to strækninger mellem Aarhus og Aalborg). Udbygningen af E45 har bidraget til vækst i beskæftigelse og erhvervsindkomst i både nærområder og i hele landet. En vækst der vel at mærke ikke skyldes selve anlægsarbejdet som sådan, men de positive markedsvirkninger som følge af bedre logistik- og transportforhold, der skaber bedre erhvervsvilkår for både nye og eksisterende virksomheder. Det skaber igen bedre indtjeningsmuligheder og beskæftigelse.

Interessant er det, at det kan tage op til 15 år, før gevinsterne manifesterer sig fuldt ud. Med andre ord er der virkelig tale om positive langtidsvirkninger, som kan lægge en solid bund under væksten i mange år – tilmed ikke kun i lokalområdet men i hele landet.

Analysen fastslår også, at de traditionelle cost-benefit-analyser forud for beslutninger om investeringer i bl.a. veje, jernbaner, bro- og tunnelforbindelser ikke tager alle produktivitetsgevinster med. Med andre ord undervurderes de samfundsnyttige effekter af infrastrukturen.

Det Økonomiske Råd rammer plet ikke kun i deres analyse, men også i deres timing. Vi mangler nemlig en langsigtet plan for opgradering og udbygning af infrastrukturen, der bygger på et bredt politisk mandat i Folketinget. Det har vi gjort i mange år. Der kom godt nok en plan fra den tidligere regering for godt et år siden, men den blev kasseret, da regeringen skiftede farve i juni sidste år.

Grundlag for vækst og beskæftigelse på lang sigt
I den økonomiske krise, som vi er på vej ind i, drejer det sig ikke kun om at skabe beskæftigelse på kort sigt ved at igangsætte anlægsarbejder men også om at skabe grundlag for vækst og beskæftigelse på længere sigt ved at få virksomheder og markeder til at fungere endnu bedre.

Dansk Infrastruktur og DI Transport har derfor sammen fremlagt en plan for at få flere investeringer i infrastrukturen på både kort sigt og på længere sigt.

Der er mange mindre projekter i både stat og kommuner, der kan sættes i gang med det samme. Der er også større vejprojekter, hvor der allerede er vedtaget anlægslove. Her kan arbejdet startes forholdsvist hurtigt. Andre større infrastrukturprojekter har VVM-redegørelser, men mangler vedtagelse af anlægslove. Her kan politikerne i 2020 får vedtaget de nødvendige anlægslove, så skovlen kan komme i jorden.

Sidst men ikke mindst skal der skabes et bredt politisk forlig, der sikrer en langsigtet infrastrukturplan for Danmark, som rækker mindst 10 år frem. Der skal også udarbejdes en plan for jernbanen, der fremmer elektrificering med kørende eltog og hastighedsopgradering samt sikrer fornyelse og vedligehold af jernbanen for hurtigere at kunne realisere de samfundsøkonomiske gevinster af hurtigere og mere præcis togdrift. Det kræver bl.a., at man udarbejder en plan for modernisering og levetidsforlængelse af de eksisterende signaler og sikringssystemer, indtil de nye digitale signalsystemer kan tage over.

Derudover foreslår Dansk Byggeri og Dansk Industri, at der oprettes fem målrettede investeringspuljer. Det drejer sig om en pulje til cykeltrafik, en pulje til styrkelse af trafikale knudepunkter og en pulje til mindre projekter som afvanding af veje og opsamling af regnvand, udbygning af rundkørsler, bedre autoværn og andre forbedringer af trafiksikkerhed samt støjreducerende tiltag. Endelig en pulje til ekstraordinær vedligeholdelse, der kan bruges til nye slidlag af asfalt, genopretning af veje, cykelstier og fortove samt renovering af broer. Og endelig en pulje, der skal sikre øgede kommunale anlægsinvesteringer til klimatilpasning og kystbeskyttelse samt en øget indsats fra forsyningsselskaberne, så oversvømmelser kan undgås.