Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Regeringen glemmer klima- og kystsikring

Debatindlæg bragt i Licitationen d. 11. oktober 2018 af Henrik Friis, branchedirektør i Dansk Infrastruktur

Voldsommere vejr med massive nedbørsmængder samt flere storme og orkaner, der får havet til at nedbryde vores kyster og oversvømme bygninger, boliger og infrastruktur. Regnmasser, der vælter ned og oversvømmer og ødelægger værdier for uhyre beløb. Allerede nu mærker vi konsekvenserne af klimaforandringerne. Men initiativer til at beskytte, forhindre og dæmme op for dem glimrer ved sit fravær i regeringens stort anlagte klimaudspil. 

Målet med klimaudspillet er at bringe CO2-udslippet så meget ned, at Danmark kan nå sit klimamål i 2030. Det er nødvendigt, og der er gode takter i regeringens udspil. Men desværre har klimaudspillet slet ikke nok fokus på konsekvenserne, og det kan hurtigt blive kritisk.


1. september fik kommunerne ansvaret for kystsikringen. Kommunerne skal allerede i dag udpege de områder i lokalplanerne, som kan været truet af oversvømmelse på grund af f.eks. forhøjet vandstand, stormflod eller skybrud. Regeringen har dog været tilbageholdende med at anvise, hvordan både kystsikring og klimasikring i byerne skal kunne finansieres. 

Kommunerne har ikke råd alene 
Vi mangler landsdækkende planer for klimasikring i vores byer og for kysterne. Planer, som kan skabe sammenhæng i indsatsen, prioritere de kritiske steder og hjælpe kommunerne med at realisere projekterne. Og det halter også, hvis ikke staten træder til med finansiering og lånemuligheder. Kommunerne kan ikke løfte den finansielle opgave alene, og grundejerne skal have større incitamenter til at finansiere kystsikringen. Ellers risikerer det ikke at blive til noget. 

I Dansk Byggeri foreslår vi derfor, at der oprettes en statslig Kyst- og Klimasikringsfond i forbindelse med, at man udarbejder en national plan for sikringen af Danmarks kyster og for klimasikringen i byerne. Fonden skal kunne yde tilskud til kommunerne i forbindelse med klimasikringsprojekter og yde lån og tilskud til kystsikringsprojekter. Regeringen har i finansloven for 2019 lagt op til at bruge flere penge til sandfodring langs den jyske vestkyst, men der mange flere kystområder, som også er truet af erosion, højvande og stormflod. 

Overfladeløsninger 
Samtidig bør regeringen hurtigst muligt give vandselskaberne mulighed for selv at finansiere projekter med overfladeløsninger, som sikrer, at der ikke sker oversvømmelse. For eksempel hvor vand opsamles i bassiner og kanaler kombineret med afløbsløsninger. 

Siden 2016 har det været et krav, at kommunerne skal være med til at finansiere sådanne løsninger med 25 procent. Det har betyder, at der stort set ikke længere godkendes overfladeløsninger, selv om det er langt billigere end udelukkende at grave og udskifte kloak- og afløbsrør. Årsagen er ikke mindst det kommunale anlægsloft, der desværre betyder, at kommunerne har svært ved også at prioritere klimasikring. 

Regeringen spænder ben 
Før stramningen blev der godkendt klimasikringsprojekter i kommunerne for 300-400 mio. kr. årligt. Efter stramningen er der kun en håndfuld forhåndsgodkendelser og planlagte projekter på under en tiendedel af det tidligere niveau. 

Vi må altså konstatere, at regeringen mere spænder ben for klimasikring i byerne, end den kommer med løsninger. Fjernelse af det kommunale krav om medfinansiering vil give vandselskaberne mulighed for at realisere kombinerede overflade- og rørløsninger, der er blandt de billigste og mest effektive. 

Regeringen har sikret, at der nu er flere metoder til kystsikring, herunder kombinerede løsninger hvor hård kystsikring indgår. Kommunerne har derfor fået flere værktøjer. Tilbage er så at håbe, at regeringen vil fjerne knaster, komme med planer og finansiering, så vi kan sikre vores byer og kyster.