Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Find en ledning

Ved gravearbejder i gader og veje bliver man især i byområder mødt af et tæt netværk af eksisterende kabler og ledninger.

Alligevel skal graveentreprenøren kunne udføre gravearbejdet uden risiko for beskadigelse af ledningerne, og det forudsætter præcise oplysninger om, hvor ledningerne ligger.

Ledningsejere skal oplyse om ledningernes placering, mens bygherrer og andre graveaktører ifølge LER-loven skal indhente ledningsoplysninger hos de relevante ledningsejere, før de påbegynder et gravearbejde. Så skulle alt være godt, men i praksis viser det sig ofte, at ledningerne ikke ligger, der hvor de skulle.

Oplysningerne om eksisterende ledninger har ikke den nødvendige kvalitet, så beskadigelse af ledningerne ved gravearbejder kan undgås, men det vil en tidssvarende standard kunne råde bod på for nye ledninger, hvis anvendelsen af standarden blive obligatorisk.

Der findes ganske viste en standard – DS 462 Norm for registrering af ledninger – men tiden er løbet fra standarden fra 1995. Derfor arbejder Danske Anlægsentreprenører sammen med Dansk Standard på et initiativ til en ny standard.

Ledninger lagt efter en ny og tidssvarende obligatorisk standard vil være et godt udgangspunkt for at finde eksisterende ledninger og undgå graveskader. Forhåbentlig kan vi have en ny standard allerede næste sommer.

Se LER-loven her

Se LER-bekendtgørelsen her