Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Investeringerne i vejene falder, mens trængslen stiger

Den stigende trængsel koster samfundet dyrt og medvirker til, at virksomheder har sværere ved at tiltrække medarbejdere.

Der er et stort behov for investeringer i infrastrukturen og særligt vejene, hvor en analyse udarbejdet af MOE Tetraplan for Dansk Infrastruktur viser, at trængslen vil stige med 45 procent frem mod 2025 sammenlignet med 2015. Investeringerne i vejene følger ikke med udviklingen i trængslen, og sammenlignet med 2011 er investeringerne i vejene faldet markant.

Analysen viser følgende:

  • I 2015 var de samlede investeringer1
    i vejene 15 milliarder kroner. I 2019 var tallet 10,7 milliarder kroner, hvilket svarer til et fald på 29 procent. Med de nuværende budgetter og budgetoverslag skønner Dansk Infrastruktur, at de samlede investeringer i 2025 vil være 8,7 milliarder kroner, hvilket svarer til et fald på 42 procent sammenlignet med 2015.
  • De samlede investeringer toppede i 2015 og er aftaget hvert år siden. Vejdirektoratets investeringer toppede i 2015 og er aftaget siden. Kommunernes investeringer lå på et stabilt niveau i perioden 2011-2017, med højdepunkt i 2015, og er aftaget hvert år fra 2016 til 2019.
  • Investeringerne i anlæg toppede i 2015 og er aftaget hvert år siden. I perioden 2015 til 2019 er investeringerne i anlæg faldet med 3,7 milliarder kroner, hvilket svarer til et fald på 41 pct.
  • Vejdirektoratets investeringer i anlæg toppede i 2015, og er aftaget frem til 2018. Fra 2018 til 2019 er investeringerne steget en smule. I perioden 2015 til 2019 er Vejdirektoratets investeringer i anlæg faldet med 2,6 milliarder kroner, hvilket svarer til et fald på 56 procent.
  • Kommunernes investeringer i anlæg toppede i 2016 og er frem til 2019 faldet med 1,2 milliarder kroner, hvilket svarer til et fald på 27 procent.
  • Investeringerne til drift toppede i 2011 men er siden aftaget. I perioden 2011 til 2019 er investeringerne til drift faldet med 850 millioner kroner, hvilket svarer til et fald på 14 procent.
  • Vejdirektoratets investeringer til drift toppede i 2011. I perioden 2011 til 2019 er investeringerne til drift faldet med en milliard kroner, hvilket svarer til et fald på 47 procent.
  • Kommunernes investeringer til drift toppede i 2013 og er aftaget hvert år frem til 2018. I perioden 2013 til 2019 er investeringerne til drift faldet med 310 millioner kroner, hvilket svarer til et fald på syv procent

 

Læs hele analysen