Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Damhusledningen ved Hvidovre

Arkil står for etableringen af en 3,4 kilometer lang kloak- og skybrudsledning ved Hvidovre.

Den nye tunnelledning skal opsamle regnvandet fra boligområderne langs Harrestrup Å/Damhusåen mellem Holbæk Motorvejen og Gl. Køge Landevej. I foråret 2018 vandt Arkil endnu en etape af Damhusledningen fra Hvidovregade til Hvidovre Station.

Klimasikring med tunnelering
Det underjordiske regnvandsbassin kan rumme godt 15.000 m3  vand. Hensigten er, at al regnvand hurtigt kan ledes væk, så husene i området undgår oversvømmelser, mens overløb til Harrestrup Å mindskes. Kontrakten omfatter 3,4 kilometer tunneleret ledning og en kilometer ledning i åben udgravning. Borearbejdet udføres af Arkil Fundering, som er specialister i at udføre tunnelering.


Grundvandssænkning
Arkil Miljøteknik varetager al nødvendig grundvandssænking. Det omfatter blandt andet 130 boringer langs strækningen samt opsætning af 5,3 kilometer rør i 5-6 meters højde.  Under anlægget af Damhusledningen har man etableret en midlertidig "transportledning" der hænger på søjler langs med gaderne, så man undgår at opgrave lange strækninger i områder, der i forvejen er tæt befolkede og trafikerede.

2018-”etapen”
I sommeren 2018 påbegyndtes den nye etape af Damhusledningen, som omfatter 760 meter tunnelledning fra Hvidovregade frem til krydset ved Hvidovre Station.

Den udføres i dimensionen Ø1600mm indvendigt og derudover etableres fem adgangsskakte udført som sænkekasser udgravet uden grundvandssænkning. Projektet, der udføres for bygherren HOFOR spildevand Hvidovre A/S, forventes afsluttet i april 2020.

Læs mere om projektet på Arkils hjemmeside

Billeder fra projektet




Videoer fra projektet

Fra 2018-etapen


Tunnelboremaskinen ”Gro”  bryder igennem væggen ved Sønderkær i Hvidovre